søndag den 4. november 2012

Når noget er guld for nogen, men ikke for andre....

For efterhånden længe siden var Ole en tur på genbrugspladsen uden mig!!!
Vores genbrugsstation er blevet populær -
meget populær.
Den har sågar været nævnt i lokalavisen!
Jo jo....
Anledningen var, at genbrugsstationen var blevet sådan et tilløbsstykke, at man overvejede at lave en lille café på stedet.
Hyggeligt, ikk'?



Her mødes mennesker - særligt om søndagen - og bytter ting på livet løs.
Den dag Ole var på genbrugsstationen uden mig!!! havde han da også taget et par kasser med til byttecentralen.
Udenfor stod op til flere hjælpsomme mennesker parat til at hjælpe ham af med kasserne.
Faktisk var de så hjælpsomme, at Ole lige måtte stoppe dem, og gøre opmærksom på, at det ikke var ALT i bilen, der skulle afleveres i byttecentralen.


Nå, men efter at kasserne var afleveret gik de venlige mennesker igang med at sortere i dem.
Nu arbejder jeg jo i en børnehave, hvor vi fortæller børnene, at de skal prøve at dele med hinanden
- bare engang imellem.
Dem der stod ude foran byttecentralen denne dag var ikke så gode til at dele med hinanden.
Der blev nærmest lidt tumult.


Nå men Ole smuttede ind i byttecentralen, for han havde på lang afstand fået øje på noget;
Et Hasle paraplystativ!
Nu er det sådan, at Oles far arbejdede med klinker - blandt andet fra Hasle på Bornholm - og Ole er nærmest flasket op med klinker i alle afskygninger og på alle flader.
Så synet af denne Hasle-sag bragte gode minder til den modne mand.
Han måtte eje den!
Resolut styrede han mod Hasle-kolossen.
Men pludselig fornemmede Ole, at stemningen ændrede sig i genbrugsteltet - 
den ellers så hyggelige og joviale stemning.
Hvad var det denne mand havde fundet, som alle de andre havde overset.
Var det en slags omvendt Kirsten Lehfeldt i Lotte Svendsens film, dengang hun missede den store Robert Jacobsen skulptur på et loppemarked, og måtte se den gå for en slik til en køber, der helt tydeligt ikke vidste, hvilken skat han lige havde erhvervet sig!
Ole bar - nærmest lykkelig! - den store brune Hasle-ting ud af genbrugsteltet, mens en halv snes måbende mennesker så til; undrende sig over, om de her rent faktisk var gået glip af et fund af stor stor værdi.


Værdien af paraplystativet fra Hasle er nok til at overskue, men vi er glade for det.
Nu står det i vores entré og fungerer som lysestage til store bloklys.

Rigtig dejlig søndag aften!

12 kommentarer:

  1. Kære Kate
    Jeg elsker din små historier fra dit og Oles liv og alle de dejlige skatte I fik fat i!0)
    Det er en fin nu lysestage, håber ikke vi får brug for paraplyerne.
    Knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Pia. Ja lad os håbe vi ikke får brug for paraplyerne:-)
      Knus til dig

      Slet
  2. He he, sikke en sjov historie som gemmer sig i paraplyholderen/lysestagen - det må gøre det ekstra sjovt at tænde bloklyset i det. Det ser i øvrigt rigt fedt ud med det nye tapet i jeres stue.

    Kh Gitte

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det er en sjov historie. Og vi er så glade for tapetet. Det frisker hele rummet op:-)

      Slet
  3. Ha ha - elsker din beskrivelse af de andres reaktion :)

    Dejligt at Ole fik sin skat med hjem.

    Kh. Mirjam

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det var jo egentlig Ole der fortalte mig historien, men vi griner tit af den:-)

      Slet