Viser indlæg med etiketten Lamper. Vis alle indlæg
Viser indlæg med etiketten Lamper. Vis alle indlæg

onsdag den 19. september 2012

Ugler i mosen

Jeg har godt nok ledt efter sådan en ozonlampe længe.
Ikke at de ikke findes mange steder, når man går på loppemarkeder og i antikvitetsbutikker, men prisen skal jo også være rigtig.
Ozonlamper blev brugt til at rense luften i stuerne, når røgen fra cigaretter og piber blev for heftig.
Kan huske min Tante Thea havde en lampe, der var lavet som en søløve, der balancerede med en stor gylden marmoragtig kugle.


 Nu har jeg endelig fået mig en ugle: og den er så fin.
Giver det hyggeligste lys i mit lille arbejdsværelse.
Det er jo nu man rigtig kan nyde sådan en lampe; 
Nu hvor det er mørkt udenfor kl. 20.00


Flasken med væske har jeg haft længe.
Nogen har skrevet "Æter" med en kuglepen henover etiketten.
Det havde jeg faktisk ikke set før jeg tog et billede af flasken.
Har altid troet, at den indeholdt væske til en ozonlampe.
Men nogen har åbenbart haft en lille rest æter tilbage, 
og valgt at hælde sjatten på en lille genbrugsflaske!!!
Ja ja. Jeg tror ikke jeg eksperimenterer med indholdet.
Lader det bare stå til pynt i vindueskarmen sammen med uglelampen.
Langt væk fra børn og dyr....