

Sammen med vores datter Nanna har vi skabt en tradition, der betyder, at vi hver sommer tilbringer en dag i Hillerød. Konceptet ligger et fast: der skal spises burgere på torvet med udsigt over til slottet, og der skal shoppes. I dag var der tilmed udsalg i mange af butikkerne, hvilket gjorde shopping muligt, her sidst på ferien. Der er altid nogen, der får nye sko. Denne gang var det mig. Fine gule "rappere" med fornuftig hæl.
Det var længe siden vi havde været i Søstrene Greene, så det skulle vi naturligvis også. Jeg købte en rigtig sød wallsticker med fugle på grene, til kun 20 kr. Der var flere forskellige og priserne var meget rimelige. Fuglene skal hænge her i sommerhuset sammen med et par gamle fugleplatter (ikke klatter) og mine mintgrønne svaler fra
Susan. Der var også nogle ret kitschede kukure, men dem var Ole ikke så vild med, så vi nøjedes med en stickers.
Posen med babuskaerne skal jeg pakke mit tøj i, når vi tager til og fra sommerhuset. Noget mere hyggeligt end de blå fra Ikea.
Efter en tur gennem byen, hvor vi også frekventerede diverse genbrugsbutikker, og fandt et par småting, som kan ses i
netbutikken spiste vi burgere i den runde café på torvet - ligesom vi plejer. Det var rigtig hyggeligt, og vejret var så fint.
Nu er vi hjemme i sommerhuset og jeg er allerede hoppet i de nye sko. Ole slår græs og Nanna hygger i løjbænken foran TV'et. Det er bare dejligt med ferie.