søndag den 20. februar 2011

Prinesserosen




Min svigerinde Henriette har for noget tid siden foræret mig en silkerose. Jeg har ikke før nu haft tid til at kigge på den, men nu har jeg fundet den frem. Den viser sig til at være en prinsesserose - eller en Margretherose. Tronfølgeren designede (eller tegnede, som det hed dengang i tresserne) selv rosen, som skulle pynte på besætningen på den kjole hun skulle bære ved fotograferingerne, da hun fremviste den lille (!) nye prins Frederik. Rosen ligger i en fin gammel æske fra Magasin og vedlagt er to avisudklip, der i ord og billeder beskriver Margrethes rose og det faktum, at den fuldkommen kom til at skabe sommermode det år.
Ja, jeg kommer til at tænke på, da Alexandra skabte mode med sine små dragter med tilhørende roser. Tiden går i sløjfe nogengange. Men sød, det er den, den lille hvide rose, og jeg har da også haft den på forleden, da jeg skulle være lidt ekstra fin.

9 kommentarer:

  1. Ja, det synes jeg også. Men jeg er også meget fasineret af den kvinde, der har haft rosen til at ligge i æsken i over fyrre år, og som har suppleret den med to små avisudklip. De forstod at gemme dengang:-)

    SvarSlet