søndag den 22. januar 2012

Yvonnes kaffekopper

På et loppemarked - faktisk i Gladsaxe Teaters tomme foyer - fandt jeg forleden disse kaffekopper. Jeg synes mønstret er rigtig fint og totalt retro. Stellet er made in GDR - altså det gamle Østtyskland. Hvis man har været en tur i Berlin ved man, at retrostyle fra før murens fald er i kæmpehøj kurs, og når man betragter mønstret på disse kopper kan man jo kun tilslutte sig.


Stellet hedder Colditz og har faktisk en rigtig fin historie. En historie jeg læste på bloggen "Når genbrug bliver guld".
Kvinden bag bloggen, Helene, havde været på udsalg på Nordisk Films rekvisitlager, og havde blandt andet købt noget af dette stel.

Det var det selvsamme kaffestel, som Yvonne serverede kaffe i for Egon, Keld og Benny i Olsen Banden ser rødt. Måske Yvonne har hældt fløde i kaffen med lige præcis den flødekande, som Helene var heldig at få fingrene i:-)



Olsen Banden var utrolig populær i Østtyskland, og i Berlin var der et værtshus, der var opkaldt efter de danske film. Vinduet var prydet med de tres siluetter. Stedet er desværre lukket nu.


Nu er de fire kaffekopper med tilhørende underkopper sat til salg på min hjemmeside Davids Engle for 99 kr. for hele sættet.


Der var et par ekstra underkopper med, da jeg købte kopperne, som jeg nu bruger til bloklys. Det ser utrolig fint ud. Desuden er gamle kaffekopper også gode til at plante små løgblomster i, og det bliver jo meget snart aktuelt.


Glæder mig til forår....

14 kommentarer:

  1. Hej Kate
    Hvor er de bare hyggelige og hvor ved du bare meget om Berlin.
    Det kan være at du har nogle steder Caroline skal se, når hun skal derned i sommerferien?
    Knus Pia

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg det tror jeg da nok jeg kunne have. Jeg har nogle guidebøger hun kan låne. Blandt andet den der hedder noget med "Berlin bag det store B". Den er sådan lidt alternativ i sine anbefalinger til sights, så den tror jeg hun ville synes var meget sjov. Ellers har jeg jo lavet nogle beskrivelser her på bloggen.
      Og Pia, endnu engang tak for den skønne skønne kaffevarmer. Den er så flot og jeg er så glad for at du har syet den til mig (og Ole). Tusinde tak:-)
      Knus

      Slet
  2. De fine Colditz kopper er lige blevet solgt på hjemmesiden :-)

    SvarSlet
  3. Jeg bliver bare så glad hver gang, at jeg ser stellet. Det er bare så fint :o)

    Glad for at jeg fik købt lidt med hjem fra rekvisitlageret.

    SvarSlet
    Svar
    1. hej helene er du int i at sælge det du købte på rekvisitlageret samler på olsen banden ting mvh kasper 20855016

      Slet
  4. Hej Helene
    Det kan jeg godt forstå. Og tak for historien. Det gør bare stellet endnu sjovere:-)

    SvarSlet
  5. Wasir atau sering disebut ambeien (dalam bahasa inggris atau latinn disebut Hemorrhoid dan dalam bahasa kedokteran disebut Piles) adalah penyakit atau gangguan pada anus dimana Sphinchter Ani atau bibir anus, mengalami pembengkakan yang kadang-kadang disertai pendarahan

    SvarSlet