lørdag den 10. marts 2012

Hønerne flytter ind....

Det er ikke påske endnu, men det er forår og hønerne er kravlet frem fra den gule skænk.


Idag er der brunch i vores stue. Maja, som læser til pædagog, skal til eksamen i næste uge, og havde brug for at diskutere sin synops med sine gamle erfarne pædagogforældre.


Hun er så klog og indsigtsfuld, vores Maja, og det er altid en fornøjelse at diskutere pædagogik med hende.


Maja skriver om identitetsdannelse, og snakken har gået hele formiddagen om pædagogens rolle i det postmoderne samfund. Hvordan er det at være barn i en daginstitution idag, og hvordan skaber vi den bedste ramme for et godt børneliv??


Ole havde været forudseende og havde købt en flaske cava, så det var ikke bare lørdagsbrunch, men champagnebrunch. Boblerne gjorde ikke diskussionen mindre sprudlende.


Men weekenden begyndte igår med et lille smut indenom Susan Liebe. Hun havde udsalg på mange af sine fine sager. Jeg købte denne søde vase.


Når man så havde fået vasen, så måtte der jo blomster i, så hos Bjarne på torvet købte vi ranunkler og gule tulipaner.


Og så var der brocher. Både med og uden nål. Jeg købte denne her til 50 kr. og skal lige have limet en nål bagpå.


Nu har vi spist og drukket og diskuteret og hygget....


Kagerne har vi ikke fået spist endnu, for maverne er fyldte....


Måske et par af kagerne havner oppe hos Hakån og lizzie på 2. sal. De er altid åbne for modtagelse af den slags kulinariske gaver. Hakån og Lizie er det sødeste ældre ægtepar, der har boet i opgangen længere end os - altså i mange mange år. De har en papegøje, der hedder Hugo. Den er deres lille kæledægge. Om sommeren, når døren til altanen er åben kan man høre Hugo synge. Den er ret god til "Dengang jeg drog afsted...." og så hører man den tit gjalde "Giv et kys Lizziepigen".... At foråret er på vej, og vinduerne derfor oftere står åbne, fremgår tydeligt i disse lune dage, da Hugos røst jævnligt lyder ud over Ydre Østerbro.


Nu er eftermiddagen fremskreden og jeg skal have motiveret min dejlige mand til at hænge et par ting på væggene. Ting der kræver boremaskine. Jeg hader boremaskinen, og det har jeg altid gjort. Jeg bliver bekymret over de der glimt, der kommer fra siden på boremaskinen. Det er noget pjat, det ved jeg da godt, men jeg rører stort set aldrig den maskine.


Det er en lampe på badeværelset, der skal skiftes og så skal der sættes nogle hylder op i soveværelset. Vi har flyttet lidt om i soveværelset, og det fungerer rigtig godt. Jeg synes faktisk vi sover bedre. Soveværelset har ikke været særlig interessant i længere tid. Faktisk helt tilbage fra dengang sidst på sommeren, hvor vi havde besøg af en fotograf og en stylist. Jeg er vildt imponeret over den måde Lene fik præsenteret vores hjem på.
Billederne og artiklen kan ses i Magasinet Søndag indenfor nogle uger.


Rigtig dejlig weekend.

10 kommentarer:

  1. Oh sikke det lyder som en dejlig dag! Og tillykke med familie forøgelsen nu når hønerne er rykket ind. God søndag til dig og dine kære!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Udda Bella :-) Og god søndag til dig også.

      Slet
  2. Hvor ser det hyggeligt ud;0)
    Hvor pudsigt vi skal også ha' gang i boremaskinen i dag, i soveværelset.
    Glæder mig til vores thehyggedag.
    Knus til jer

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er da pudsigt. Jeg glæder mig også:-)

      Slet
  3. Wasir atau sering disebut ambeien (dalam bahasa inggris atau latinn disebut Hemorrhoid dan dalam bahasa kedokteran disebut Piles) adalah penyakit atau gangguan pada anus dimana Sphinchter Ani atau bibir anus, mengalami pembengkakan yang kadang-kadang disertai pendarahan

    SvarSlet