Sommerhytten

Jeg er virkelig glad for vores lille sommerhus.

Det er ikke meget større end et gennemsnitligt kolonihavehus.

En rigtig hytte. Jeg har altid tænkt, at jeg var mere til hytte end til slot!

Kender I det?

Da vi købte det for 9 år siden, havde vi faktsik slet ikke råd til det - og det på trods af, at det var Kulhuses næstbilligste sommerhus!

Vi havde ikke sparet op - end ikke talt om at købe et sommerhus.

Men pludselig skete det bare alligevel.

Vi havde lejet et sommerhus i Kulhuse i Påsken. Efterfølgende, da jeg kom tilbage på arbejde og fortalte, at nu havde vi købt sommerhus, sagde min kollega: "Nå, I gad ikke betale for slutrengøringen, og så købte I skidtet istedet".

Sådan var det nu ikke, for det var jo slet ikke det samme sommerhus.

Vores sommerhus havde Ole spottet i ejendomsmæglerens vindue.

Ikke så meget fordi det var fint, men fordi det lå i en prisklasse vi havde råd til - sådan da!



Ole fik mig overtalt til, at vi lige skulle gå over og se på det.

Hvad jeg ikke vidste var, at han havde ringet til mægleren og bedt om en fremvisning.

Pludselig stod der en mand med en nøgle, og vi blev vist ind i Kulhuses næstbilligste sommerhus!

Selvom huset havde stået tomt i næsten ti år, og derefter var blevet købt af en familie i Jylland, som næsten aldrig brugte det, så lugtede der ikke hengemt og indelukket. Måske fordi der var placeret mindst hundrede små gæstesæber overalt i huset - på hylder og i skabe!

Jeg kan huske, at jeg gik ret meget op i, om der var trægulve under det ækle linolium.

Det var der.

Ud over trægulvene kunne vi sagtens se mulighederne i den lille hytte, og efter seje forhandlinger med banken slog vi til.

Banken syntes bestemt ikke, at det var ligeså god en idé som vi gjorde, men hvem grinede højest et par år efter, da priserne tog himmelflugten...det gjorde vi!

Vi er stadig langt fra færdige med alle vores små og store projekter. F.eks, har vi stadig koldt vand i køkkenet. Lidt irriterende, men hvad pokker - det er jo et sommerhus :-)

Og vi har aldrig fortrudt.