mandag den 9. juli 2012

Ubudne gæster

Ferien er helt officielt igang for mit vedkommende.
Udenfor ligner det godt nok mere efterår end sommer, men ferie, det er det.
Jeg er taget op i mit sommerhus, hvor jeg for første gang skal tilbringe et par dage alene.
Ja, altså ikke helt alene.
For det første kommer Ole herop og gør mig selskab et par gange i løbet af ugen (han har først ferie fra på næste mandag), og for det andet er der en del liv heroppe i Kulhuse!


Da Ole igår slog græsset opdagede han, at der adskillige steder var ved at danne sig deciderede myretuer i vores græsplæne.
Som om den pokkers mos ikke var til gene nok.
Heldigvis har jeg en god veninde, Anna.
Anna og hendes dejlige kæreste havde købt et figentræ på planteskolen.
Stort og flot og dyrt.
Desværre havde de også med figenen købt en mindre myrelandsby med hjem til altanen.
Se, Anna er ikke tabt bag en vogn, så hun gik igang med at søge oplysninger om, hvordan man kom den slags små uvelkomne kriblekrablekolonier til livs - på en bæredygtig måde, vel at mærke.
Løsningen er: lige dele flormelis og natron.
Myrerne elsker det, men desværre kan de ikke tåle mosten, og de eksploderer bogstavelig talt efter indtagelsen!


Indrømmet, det er lyder voldsomt, og jeg ved faktisk heller ikke om det virker - endnu.
Men det så ud til at virke på Annas figentræ, så det er værd at prøve.
Ellers ser jeg for mig, at sommerhytten pludselig forsvinder ned i græsplænen, sådan på Anders And-manér, fordi hele grunden til sidst bliver undermineret af myrekolonier.
Arghhh....


Så igår, da solen skinnede, blandede jeg mit pulver og som en mellemting mellem en heks og en pusher, gik jeg rundt på grunden og "fodrede" myrerne med Creme de la Creme a la Dr. Oetker.
Så altså ingen der eksploderede.
Hørte heller ingen små brag.
Håber bare de flytter væk allesammen.
Langt ud i skoven!


Dejlig uge til Jer med og uden ferie:-)

11 kommentarer:

  1. Altså de myrer kan virkelig være en plage. Jeg har for år tilbage prøvet et lignende råd. Opløs en pakke gær og noget sukker i lunken vand og vand med det, der hvor myrerne bor. Det virkede for os.
    Held og lykke med udryddelsen af de bæster :-D

    Kh Mette

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Mette. Det forsøger vi, hvis ikke creme de la creme a la Dr. Oetker virker efter hensigten.
      God sommer Mette

      Slet
  2. Hej Kate. Nå, det ser da ud som om, at der IKKE sker "kedeligt lidt" i Kulhuse, som jeg ellers så flabet prøvede at ordkløve mig fra! Kan næsten se dig for mig rende rundt og drysse med dit "white stuff" alt imens du undskylder lidt på forhånd overfor myrenes kranke skæbne: eksploderet til døde!! Mange knus fra Maria. P.s. har hørt fra Anna at figentræet er i bedring

    SvarSlet
    Svar
    1. Du snakker gør du. Det er sgu hårdt arbejde at rende rundt heroppe som en anden Camilla Plum og forsøge at få lidt styr på sagerne. Mit figentræ er ædt til ukendelighed af rådyr fra skoven. Tilbage står sådan noget pindeværk, som ligner det troldmænd finder vand i jorden med. Roserne er ikke meget bedre og dertil kommer den hvidplettede græsplæne. ÆV ;-)

      Slet
  3. Det må jeg prøve med det samme, altså når jeg kommer derop igen om 14 dage.
    For mit fine blomsterbed er blevet angrebet fra nord af de røde myrer og fra syd de sorte, så det er nok en slagmark når vi kommer næste gang.

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej Pia, går der så lang tid før du kommer i sommerhus igen :-( Lyder ellers som om du skulle holde lidt øje med de der røde og sorte myrer. Kunne da godt udvikle sig voldsomt. Giv de røde noget gær og de sorte lidt natron og lav en oversigt over, hvad der virker bedst. Der er stof til er fint blogindlæg der ;-)
      Knus

      Slet
  4. Wasir atau sering disebut ambeien (dalam bahasa inggris atau latinn disebut Hemorrhoid dan dalam bahasa kedokteran disebut Piles) adalah penyakit atau gangguan pada anus dimana Sphinchter Ani atau bibir anus, mengalami pembengkakan yang kadang-kadang disertai pendarahan

    SvarSlet