lørdag den 13. oktober 2012

Farverig kulturnat

Igår var der jo som bekendt Kulturnat i København. Jeg havde fået en fin invitation fra firmaet Creas, hvor jeg tidligere har købt Belton Molotow spraymaling. Deres forretning ligger åbenbart i Store Kongensgade. De bød på rødvin, ost og pølse, og ikke mindst 25% rabat på alle varer i butikken. Nu troede jeg sådan set, at firmaet lå et sted i Jylland, så jeg blev noget overrasket over at erfare, at jeg i fremtiden kan spare portoen, når jeg bestiller spraymaling. Nu benyttede jeg mig af tilbudet; både det med rødvin og ost, men også af at købe Belton Molotow spray direkte fra hylderne. Det blev til den frække gule Cadmium Yellow, den mælkekassegrønne Mister Green, den smukke turkise Riviera Light, min nye flamme Peach (hudfarvet), samt den lyseblå Ice-Blue Dark, som er en tone mørkere end den lyseblå farve, som jeg brugte på en sød lille babytremmeseng i sommers.
Sprayfarverne skal bruges til en masse småprojekter. Blandt andet skal min køkkentaburet have en make over.

10 kommentarer:

  1. Wauhh Der skulle jeg have været,kunne godt bruge nogen fine farver til mine Tolik´s stole, som vi skal have malet... og det er jo altid rart at spare penge:-)

    Ha´en dejlig aften

    Knus Suis

    SvarSlet
  2. Aj, det skulle jeg da ha´ vidst. Lækre farver du har købt - synes det er så sjovt, du kalder den ferskenfarvede for hudfarvet:-) Min far kalder hudfarvet for kødfarvet og det gi´r på en eller anden måde helt andre associationer:-)
    Kh Kristine

    SvarSlet
  3. Hej Kristine
    Ja det var et rigtig godt tilbud. Og dejlig rødvin og ost:-)
    Jeg kalder det hudfarvet, fordi min kæreste og min voksne datter var helt chokerede, da jeg gik igang med at spraymale med den Peach. De var overbeviste om, at det var en grunder, for så hæslig en farve kunne man da ikke male med;-)

    SvarSlet
  4. Wasir atau sering disebut ambeien (dalam bahasa inggris atau latinn disebut Hemorrhoid dan dalam bahasa kedokteran disebut Piles) adalah penyakit atau gangguan pada anus dimana Sphinchter Ani atau bibir anus, mengalami pembengkakan yang kadang-kadang disertai pendarahan

    SvarSlet