Foråret er lader vente på sig.
Udenfor sneer det, og der er brug for at tænde både radiatorer og levende lys i stuerne.
Jeg har de seneste dage læst et par indlæg hos nogle af mine favoritbloggere, Kejserne fra Trondhjem og dejlige Rikke, som gør sig tanker om, hvad deres blogs skal indeholde.
Hvad er værd at skrive om!
Er der noget, der er for småt.
For trivielt!
Er der noget, der er for stort og alvorligt!
Det er vel altid faren.
Og et meget personligt valg.
Som kvinden bag bloggen New Yorker by Heart, der har valgt at dele sine dybeste tanker og overvejelser med sine læsere på bloggen, i forbindelse med et alvorligt sygeforløb.
Modigt og hudløst.
Kejserne skriver om forandringen i bloggens indhold, når man pludselig åbner netbutik, som de har gjort.
Hvor meget må det fylde på ens blog.
Går der for meget reklame i den!
En situation jeg fint genkender.
Jeg begyndte at blogge for at promovere min lille butik.
Det gør jeg stadig, men hen af vejen blev det til så meget mere.
Jeg mødte kvinder gennem bloggeriet, som er blevet mine venner.
Den ene af de kvinder er Rikke, som også havde forretning.
Hun bloggede dengang om sin hverdag med sin skønne kjolebutik.
Hun har nu besluttet, at hendes blog fremover skal handle om de små og store ting i hverdagen, som gør hende glad.
Det glæder jeg mig til at følge.
Måske man ikke skal tænke så meget over det, men bare blogge om det, der betyder noget for én selv.
Jeg har i hvert fald besluttet mig for at blogge videre.
Om løst og fast og hverdagens lille lykke.
Og læse med hos dem, der går et spadestik dybere, og vælger at dele deres inderste tanker og følelser med deres læsere.
Og hos dem, der minder os om, at livet er værd at leve.
Og at en god opskrift, et lækkert tapet, en dejlig kop kaffe eller noget helt andet, kan vække glæde hos sådan en blogger som mig:-)
