Viser opslag med etiketten Containerfund. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Containerfund. Vis alle opslag

mandag den 5. september 2011

Lyseblå

Jeg elsker lyseblå.
I lørdags fandt jeg denne emaljebakke på toppen af en container. Den er ikke gammel - faktisk står der COOP i bunden på den, men den har lige de farver mit køkken består af: Lyseblå og rød. Bakken kom med hjem i cykelkurven og blev grundigt vasket.


Hvis man som jeg er solgt til lyseblå, er der næsten ingenting at stille op, når man først har kastet sine forelskede øjne på Aluminias fajancestel Sonja. Se nu bare de fine farver og de runde kurver. Er det ikke fint!


Mange af Jer blogkvinder kender det med at falde for et gammelt retro eller vintagestel, som for længst er gået ud af produktion. Man er altid på jagt efter det særlige og sjældne. Jeg er f.eks. lykkelig for mine bouillonkopper. Den slags støder man ikke på hver dag.
Pastaen er købt i det store varehus Kaufhof på Alexanderplatz i Berlin. Jeg købte naturligvis pakken pga. farven.


Den fine flaske, der har indeholdt saft, er naturligvis også kommet til pga. farven.


Se bare hvor fint den "nye" bakke samler farverne i mit køkken.

Rigtig dejlig uge til Jer alle, der læser med.

onsdag den 22. juni 2011

Vurdering af vores stol

Så er der kommet besked fra Bruun Rasmussen, og det bliver desværre ikke dette møbel, der skal forsøde sommeren i det Ekebjærg'ske hjem.
Tak for Deres henvendelse
Jeg har med interesse set på Deres billeder af stolen som er en slags kopi efter kirkestolen af klint .
Desværre vil Det ikke være hensigtsmæssig at sælge på en auktion , idet værdien er for lav og evt provenue ville blive spist op af omkostninger.

Jeg synes dog det er værd at anbefale, at Buun Rasmussen har været hurtige til at behandle "sagen" og det er da rigtig fint, at man kan henvende sig med sine gamle fund og få dem vurderet.
Iøvrigt er den gal igen herhjemme....Ole har fundet ud af, at de to stole vi har klunset - og hevet op af kælderen og sat i stuen, og som man sidder fantastisk i - er designerstole af Peter Hvidt og Orla Mølgaard Nielsen kaldet AX-stolene. Stolen er formgivet i 1947. Desværre er vores stole malet en enkelt gang med noget værre klatmaling. Indenunder kan man skimte det fine træ, som muligvis er formspændt bøg samt teak. Nu er spørgsmålet, hvad vi skal gøre med vores stole; skal de sandslibes eller...Nogen der har erfaringer med den slags?
Stolen på billedet er hentet på nettet - vores stole er pt. lilla. Vel at mærke dårligt malet:-(
Gode råd modtages med kyshånd:-)

mandag den 20. juni 2011

Designerguld!

Vi er igang med at lave lidt om herhjemme, og i den forbindelse blev vi enige om at skippe den gamle stol med fletsædet. Den vi fandt i en kælderskakt, sat ud efter sidste sommers regnskyl. Stolen har fået lidt vandskjolder på "poterne", men vi syntes den var for fin til bare at skulle skrottes. Nu skulle den altså sælges i butikken, og jeg tog nogle billeder af den. Jeg opdagede, at den faktisk havde en skade ved armlænet, og var blevet limet, men ellers er den rigtig fin og sædet er velholdt. For sjov gik vi lige på nettet for at tjekke, om vores stol mon var en gammel dansk klassiker, og her blev vi overraskede. Èt sted er der et billede af vores stol, hvor den kaldes en "skønvirkestol" - altså fra perioden fra slut 1800-tallet til begyndelsen af 1900-tallet, så vidt jeg er orienteret. Den er også meget lig med Kaare Klints kirkestol, som blev produceret til Bethlehemskirken i 30'erne. Nu er spørgsmålet så, om vores stol er en Kaare Klint stol eller er lavet tidligere, og ikke mindst det store spørgsmål: Er den penge værd! Vi har sendt et par billeder ind til Bruun Rasmussen, og nu venter vi spændt på at høre, hvad vores stol er værd.


torsdag den 26. maj 2011

Rillede vaser og blomster fra sommerlandet

Jeg kan stadig blive helt overrasket over, at jeg er den lykkelige ejer af et sommerhus. Og være overrasket over, at jeg er så glad for det:-) Sidste weekend var vi i haven og det blomstrede jo allevegne. Det er også overvældende for et bymenneske som mig. Jeg plukkede denne buket i haven - og lidt inde i naboens have (huset har stået tomt i over et år, så mon ikke det går). Smuk buket, som har stået i flere dage og bragt sommerstemning ind i vores lejlighed på trods af det kølige vejr udenfor vinduerne.
Forleden så jeg hos én af bloggerne en grøn rillet vase, som nok er fra Eslau. Jeg er selv vild med de rillede keramikvaser, og forleden overraskede Ole mig med denne fine marmeladekrukke. Der er hul til skeen i låget, men ellers kunne den også tjene som smykkekrukke. Den er mere blå i farven end de andre ting jeg har fra Eslau. Der er intet stempel i bunden af krukken, og det er der heller ikke i de to vaser den står sammen med. Vaserne ligner meget min Eslauvase (den hvor der er stempel), men jeg kan jo ikke være sikker. De er fundet i en container, og har nogle afslag, men de er fine alligevel, synes jeg.

onsdag den 23. februar 2011

Så blev sætterkassen færdig




Så blev jeg endelig færdig med mit containerfund. Tænk, hvad folk kan finde på at smide ud...Nå men jeg har jo længe syntes, at de dekorerede sætterkasser var helt fantastiske, så jeg gik igang med at male ALLE de små rum. Derefter klippe papir til hvert ENKELT rum (for rummene var ikke lige store i denne gamle originale kasse). Den er blevet så fin, men jeg har fået en større forståelse for, hvorfor disse vidundere er SÅ DYRE, hvis man skal betale sig fra det.

tirsdag den 19. oktober 2010

Små fine containerfund


De små runde sæber er faktisk containerfund. De er pakket ind i fint papir, og nu ligger de i butikken og skaber sød feminin stemning.

torsdag den 14. oktober 2010

Eslau i containeren



Jeg har været heldig igen. Forleden fandt jeg denne smukke lampe i containeren. Den ligner til forveksling en Eslau, men da der ikke står noget i bunden, kan jeg ikke være sikker. Jeg er egentlig også ligeglad, den er bare så fin i farve og form. Desværre havde den været itu og efterfølgende limet sammen. Dette var gjort meget præcist, men limen var blevet smurt ud over lampen og havde misfarvet den. Jeg kunne alligevel ikke lade være med at tage den med hjem, hvor jeg - med held - forsøgte mig med acetone (det eneste jeg lige havde ved hånden). Og det virkede. Jeg fik det meste af misfarvningen væk og nu står lampen på mit gasbord i stuen sammen med sine små søskende. Med skærmen i Liberty fra By Ida Marie er den bare lige i øjet, synes jeg.

fredag den 8. oktober 2010

Stol med retrostof




Så fandt jeg noget at bruge mit skønne retrodynebetræk til. Er det ikke en fin kombination med den lilla stol og de glade farver på stoffet? Jeg er selv ganske glad for stolen og skal have lavet én til mit eget spisebord. Der skal udelukkende være unikke og forskellige stole. Måske jeg vil sy et juniorsengesæt af resten af det fine stof - og en pude, hvis der er stof nok.

onsdag den 6. oktober 2010

Pippi på genbrugspladsen


Vi har en skøn genbrugsplads, hvor man gerne må klunse lidt i byttecentralen - også selvom man ikke altid selv har noget at bytte med. Igår fandt jeg en stor samling "far til fire" bøger fra 1960. Både jeg selv og mine piger har elsket "Far til fire" filmene, så det var fin nostalgi. Og så var der Pippi-pladen. Jeg havde den selvsamme plade, som jeg spillede om og om igen på min lille brune pladespiller dengang i tresserne. Selvfølgelig spillede jeg også "Bjørn & Okay" og "Den gule flyver" og den med Maria med Poul Rudi. Den var så sørgelig og så god syntes jeg. Jeg har efterfølgende haft fornøjelsen af at støde på samme Poul Rudi på en bustur til Prag. Han var blevet kroejer i Tjekkiet. Godt for ham, for han kunne nærmest ikke tale mere. Havde nok givet den for meget gas i tresserne og halvfjerdserne. Nå men Pippi kom ned i cykelkurven - selvom jeg ikke længere har en grammofon at spille den på. Bare billedet af Pippi på coveret vækker dejlige minder.

mandag den 4. oktober 2010

Containerfund


Der findes ikke noget bedre end at finde en skat i en container. Det gjorde jeg i lørdags. Se bare dette fine dynebetræk. Det er godt nok revnet lidt, men der er stadig stof nok til en masse fine ting. Nu har hele herligheden været i vaskemaskinen, og nu skal jeg finde ud af, hvad jeg skal bruge det fine stof til. Jeg er ved at male mit spisebord og stole, så måske én af stolene skal betrækkes med de fine blomster.