onsdag den 22. juni 2011

Vurdering af vores stol

Så er der kommet besked fra Bruun Rasmussen, og det bliver desværre ikke dette møbel, der skal forsøde sommeren i det Ekebjærg'ske hjem.
Tak for Deres henvendelse
Jeg har med interesse set på Deres billeder af stolen som er en slags kopi efter kirkestolen af klint .
Desværre vil Det ikke være hensigtsmæssig at sælge på en auktion , idet værdien er for lav og evt provenue ville blive spist op af omkostninger.

Jeg synes dog det er værd at anbefale, at Buun Rasmussen har været hurtige til at behandle "sagen" og det er da rigtig fint, at man kan henvende sig med sine gamle fund og få dem vurderet.
Iøvrigt er den gal igen herhjemme....Ole har fundet ud af, at de to stole vi har klunset - og hevet op af kælderen og sat i stuen, og som man sidder fantastisk i - er designerstole af Peter Hvidt og Orla Mølgaard Nielsen kaldet AX-stolene. Stolen er formgivet i 1947. Desværre er vores stole malet en enkelt gang med noget værre klatmaling. Indenunder kan man skimte det fine træ, som muligvis er formspændt bøg samt teak. Nu er spørgsmålet, hvad vi skal gøre med vores stole; skal de sandslibes eller...Nogen der har erfaringer med den slags?
Stolen på billedet er hentet på nettet - vores stole er pt. lilla. Vel at mærke dårligt malet:-(
Gode råd modtages med kyshånd:-)

8 kommentarer:

  1. Jeg ville prøve at smøre dem ind i tykt brun sæbe.( det man kan købe i bøtter)
    Og derefter pakke dem ind i plastik eller det film man bruger i køkkenet.
    Det skal sidde så tæt så muligt.
    Så skal det stå i nogen dage gerne varmt eller i solen.
    Så kan man skrabe det lige så fint af.
    Uden der sker noget med træet.

    Knus Susi

    SvarSlet
  2. Hej Sussi
    Det lyder som en god plan. Tak for det råd.

    SvarSlet
  3. Henvend jer til Hvidt arkitekter på Østerbro. Henrik Hvidt er søn af Peter Hvidt og er sikkert flasket op med div. info omkring stolen.

    Mvh.
    Sara

    SvarSlet