mandag den 20. juni 2011

Designerguld!

Vi er igang med at lave lidt om herhjemme, og i den forbindelse blev vi enige om at skippe den gamle stol med fletsædet. Den vi fandt i en kælderskakt, sat ud efter sidste sommers regnskyl. Stolen har fået lidt vandskjolder på "poterne", men vi syntes den var for fin til bare at skulle skrottes. Nu skulle den altså sælges i butikken, og jeg tog nogle billeder af den. Jeg opdagede, at den faktisk havde en skade ved armlænet, og var blevet limet, men ellers er den rigtig fin og sædet er velholdt. For sjov gik vi lige på nettet for at tjekke, om vores stol mon var en gammel dansk klassiker, og her blev vi overraskede. Èt sted er der et billede af vores stol, hvor den kaldes en "skønvirkestol" - altså fra perioden fra slut 1800-tallet til begyndelsen af 1900-tallet, så vidt jeg er orienteret. Den er også meget lig med Kaare Klints kirkestol, som blev produceret til Bethlehemskirken i 30'erne. Nu er spørgsmålet så, om vores stol er en Kaare Klint stol eller er lavet tidligere, og ikke mindst det store spørgsmål: Er den penge værd! Vi har sendt et par billeder ind til Bruun Rasmussen, og nu venter vi spændt på at høre, hvad vores stol er værd.


11 kommentarer:

  1. Ihh, hvor er det altså spændende. Den er faktisk rigtig fin og med de detaljer, kunne den da godt være en god slat penge værd!
    Informér os endelig når I får svar. :)

    Mange hilsner
    Ditte

    SvarSlet
  2. Hvor vildt!
    Lauritz.com ligger ved Amerika kaj,
    der kan man kommer forbi med sine ting
    og få en vurdering.
    Glæder mig til at høre mere.
    Knus;0)

    SvarSlet
  3. Den er da underskøn og i rigtig god stand.

    SvarSlet
  4. Hejsa alle tre.
    Ja det er ligesom en skattejagt. Nu afventer vi svar fra Bruun Rasmussen - vi krydser fingre. Det kunne da være at ferien i år blev lidt mere ekstravagant, hvis vi har ægte genbrugsguld stående i stuen:-))

    SvarSlet
  5. Wasir atau sering disebut ambeien (dalam bahasa inggris atau latinn disebut Hemorrhoid dan dalam bahasa kedokteran disebut Piles) adalah penyakit atau gangguan pada anus dimana Sphinchter Ani atau bibir anus, mengalami pembengkakan yang kadang-kadang disertai pendarahan

    SvarSlet