Vi nyder sommerferien i sommerhytten -
særligt nu, hvor det rent faktisk er blevet sommervejr
Vi har en sommerferietradition....
Vi mixer hver eftermiddag en cocktail før vi går igang med at lave middag.
Den foretrukne har i flere år været Blue Margaritha, men denne sommer veksler vi mellem den og Mojitos.
Vores søde Gerda med de grønne fingre har forsynet husholdningen med masser af mynte.
Marokkomynte, som hun kalder den.
Jeg har lovet hende en Mojito til gengæld.
Gerda er altid med på den værste - eller rettere det bedste.
Hun og hendes mand har det fineste lille sommerhus et stenkast fra vores.
I skal se det en dag.
Det er yndigt.
Her ser I vores udestue.
Den er alt for varm midt på dagen, når det er så varmt som nu, men om aftenen bliver det faktisk køligt.
Og så kommer myggene!
Jeg ligner allerede en mellemting mellem et forvokset skoldkoppebarn og en pestramt.
Heldigvis mest på benene, men alligevel.
Jeg tiltrækker åbenbart insekter.
Idag var ingen undtagelse!
I bilen på vej til byen med nedrullede vinduer
(jeg i ny skjortekjole med bælte bundet med knude)
fløj et hvepselignenede insekt ind gennem det åbne bilvindue
(hedder det egentlig bilvindue eller er det korrekte ord bilrude??
Nå men "noget" ramte mig hårdt på brystet, og jeg troede først det var en lille sten.
Da jeg kiggede ned i min røde BH
(den røde farve matchede en stribe i kjolen. Jeg ved godt, der er lang tid til jul)
så jeg til min skræk et gult insekt, der til forveksling lignede en hveps.
På et splitsekund var jeg tæt på at være i en panikagtig tilstand, og råbte til Ole, at han skulle stoppe bilen
- vi kørte på landevejen, og der var ingen rigtig gode steder at parkere Hyundaien -
men ind til siden kom vi da.
Da var jeg allerede igang med - i fuld panik - at vikle mig ud af den nye kjole med bæltet bundet, samt afføre mig den røde BH så gelinde som muligt, så den væmmelige hveps ikke skulle opdage, hvad der var på færde
og begynde at stikke.
Det var så frygteligt.
Ud mellem attributterne trillede det lille insekt, som viste sig til nok at være en mindre brumbasse.
Men de kan jo også stikke - eller bide eller gøre skade på anden vis.
For pokker en dum oplevelse.
Der sad jeg i Hyundaien med den nye kjole oppe om livet, og skæbnen ville, at da bussen til Kulhuse passerede på landevejen i modsatte vejbane, hev jeg i det samme den røde BH op af kjolen med et snuptag.
(At skulle spænde den igen ville kræve, at jeg for alvor trak kjolen op om ørerne, og det var jeg ikke til sinds at gøre!).
Hvad chaufføren så og i givet fald tænkte, om det han så, kan jeg kun gisne om.
Jeg ser ham nok aldrig mere.
I hope!
Det skal nævnes, at Ole tog det pænt.
