Viser opslag med etiketten Glaslamper. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Glaslamper. Vis alle opslag

torsdag den 17. maj 2012

Glaslamper

Glaslamper er der en del af i vores hjem.
Både i lejligheden og i sommerhuset.
De er alle lavet af mig - af gamle glasskåle og isassietter, som jeg finder rundt omkring.
De er alle virkelig smukke. Og meget anvendelige. De kan let skilles ad og vaskes.
Lampen herunder hænger i vores køkken i lejligheden.


Lampen herunder er monteret på et gammelt smedejernsstativ med masser af krummelyrer.
Den er helt fantastisk og ligner nærmest en stor diamant, når der er lys i den.


Lampen herunder er pudderfarvet. Alle tre dele er af samme type glas.
Den hænger i soveværelset i sommerhuset.


Denne er lavet af forskellige typer glas. Skålen er en gammel grøn skål med guldbelagte bølgekanter, den mellemste assiet er af klart glas og den øverste af grønt.


Og den sidste her, hænger i køkkenet i sommerhuset. Jeg har faktisk to ens, og de hænger her begge.
Det er ikke så tit jeg er heldig at finde glas til to ens lamper, da jeg udelukkende bruger gamle skåle, men ind imellem lykkes det.



Jeg har en enkelt grøn glaslampe til salg i Davids Engle.

God Kristi Himmelfartsdag og glædelig nationaldag til vores norske venner!