Idag besøgte jeg den nyrenoverede legeplads i Fælledparken sammen med en flok børnehavebørn.
Den er for det første rigtig sjov og udfordrende for ungerne, med mange forskellige funktioner, men dertil er den også virkelig smuk. Se bare her....
torsdag den 19. april 2012
tirsdag den 10. april 2012
Langbordet
Her er vores langbord.
Ja, det er altså ikke hjemme os mig, men sådan som det stod i butikken.
Det er købt hos Loppefabrikken i Frederiksværk.
Det er godt nok en velassorteret butik.
Næsten som at gå på museum.
Nå, men her stod vores bord så.
Vi har længe været på udkig efter et langbord, der ikke var så bredt.
Og ligesådan var dette bord.
Det har to plader, der kan trækkes ud - og skubbes ind under bordpladen, så man kan nemt justere bordets længde.
Det kan bliver 2,30 meter langt og er 79 cm. bredt.
Prisen var 1800 kr. Fik pruttet den ned på 1700 kr.
Bordet skal helt klart males, men når det bliver det, så bliver det helt fantastisk.
Havde tænkt mig en blank emaljemaling.
Men hvad med farven? Skal det være hvidt i én eller anden form, eller...!
Nå, men nu kan vi afholde middage af italienske dimensioner.
Bare kom an!
mandag den 9. april 2012
Sommerhytten
Jeg er virkelig glad for vores lille sommerhus.
Det er ikke meget større end et gennemsnitligt kolonihavehus.
En rigtig hytte. Jeg har altid tænkt, at jeg var mere til hytte end til slot!
Kender I det?
Da vi købte det for 9 år siden, havde vi faktsik slet ikke råd til det - og det på trods af, at det var Kulhuses næstbilligste sommerhus!
Vi havde ikke sparet op - end ikke talt om at købe et sommerhus.
Men pludselig skete det bare alligevel.
Vi havde lejet et sommerhus i Kulhuse i Påsken. Efterfølgende, da jeg kom tilbage på arbejde og fortalte, at nu havde vi købt sommerhus, sagde min kollega: "Nå, I gad ikke betale for slutrengøringen, og så købte I skidtet istedet".
Sådan var det nu ikke, for det var jo slet ikke det samme sommerhus.
Vores sommerhus havde Ole spottet i ejendomsmæglerens vindue.
Ikke så meget fordi det var fint, men fordi det lå i en prisklasse vi havde råd til - sådan da!
Ole fik mig overtalt til, at vi lige skulle gå over og se på det.
Hvad jeg ikke vidste var, at han havde ringet til mægleren og bedt om en fremvisning.
Pludselig stod der en mand med en nøgle, og vi blev vist ind i Kulhuses næstbilligste sommerhus!
Selvom huset havde stået tomt i næsten ti år, og derefter var blevet købt af en familie i Jylland, som næsten aldrig brugte det, så lugtede der ikke hengemt og indelukket. Måske fordi der var placeret mindst hundrede små gæstesæber overalt i huset - på hylder og i skabe!
Jeg kan huske, at jeg gik ret meget op i, om der var trægulve under det ækle linolium.
Det var der.
Ud over trægulvene kunne vi sagtens se mulighederne i den lille hytte, og efter seje forhandlinger med banken slog vi til.
Vi er stadig langt fra færdige med alle vores små og store projekter. F.eks, har vi stadig koldt vand i køkkenet. Lidt irriterende, men hvad pokker - det er jo et sommerhus :-)
Og vi har aldrig fortrudt.
søndag den 8. april 2012
Nu med teaktræsskænk
Her i påsken skal jeg love for, der blev indkøbt nye ting til hjemmet.
Eller rettere gamle ting.
Det første indkøb var denne skønne teaktræsskænk fra 1960'erne.
(Det andet vi købte er et langbord. Det får et indlæg for sig selv).
Skænken blev købt i Skibby og fragtet til Kulhuse af Kirkens Korshær.
På terrassen blev den skilt ad i så mange dele som muligt, og selve skænken blev kørt til København af Ole i vores lille Hyundai Q10 (den mindste bil i klassen!). Halvdelen af møblet stak ud af bagenden af bilen. Det var ikke noget kønt syn. At der ikke var plads til mig i bilen tog jeg nærmest som en gave fra himlen.
Skænken kunne heldigvis lige stå op af den væg den var tiltænkt, og heldigvis ser de gamle Lyngbyvaser helt forrygende ud ovenpå skænken præcis som jeg havde forventet.
Nu er resten af skænken nemlig også fragtet hjem, og det hele er sat behørigt sammen.
Nu kommer der snart en sort reol med løvefødder til salg i butikken, for der er hverken plads i lejligheden eller i kælderen til flere møbler.
Vi har efterhånden fået det som Kejserne i Trondhjem kalder for en "tetriskælder". Når noget skal ind må noget andet ud. Lige nu er det rent faktisk sådan, at hvis jeg vil ind, må jeg flytte en kondicykel og et par andre småting bare for at komme ind i kælderrummene. Jo, vi har to! Og de er begge fyldte til bristepunktet. Det er frygteligt.
Vi har været rigtig glade for dette tapet. Vi har haft det i flere år nu. Det er vist en reproduktion af et gammelt svensk tapet.
Men jeg tror tiden er kommet til at udskifte det svenske med noget mere sprælsk og farverigt.
Det vil være en fin pendant til det rødbrune træ.
Må ind og tjekke Retro Villas hjemmeside.
Men nu vil jeg for en stund bare nyde mit nye skønne teaktræsfund til 495 kr.
lørdag den 7. april 2012
Påskehygge
Vi har haft nogle dejlige påskedage heroppe i sommerhytten.
Vi sørgede for at pynte med blomster, der kunne tåle lidt nattefrost, og det var godt tænkt.
Så snart det var vejr til det, sad vi på terrassen med tændt terrassevarmer.
Her fik vi blandt andet dyppet marcipanæg i chokolade iført pels og vanter nej, det sidste var bare for sjov.
Og så blev der rokeret om i sommerhytten og dækket forårsbord til grillmiddag.
Og der kom gæster med blomster og påskegaver. Det var næsten som til jul.
Den stribede pakke indeholdt en smuk lanterne....til mig :-)
Og så var stegene færdige. 3x2 kilo, der havde simret 12 timer i ovn og grill.
Pulled pork hedder det, og det var saft suseme godt.
Og det var åbenbart mandearbejde at trække kødet fra hinanden på den helt rigtige måde....
Udestuen var gjort klar med øl og vin, og solen skinnede ind gennem vinduerne som var den betalt for det.
Tusinde tak for det.
tirsdag den 3. april 2012
Vi lopper videre
Idag har vi fundet lidt flere gode sager til butikken.
Blandt andet en kæmpestabel tallerkener fra Tisvilde badehotel.
Der er tale om rigtig jernporcelæn, så her kan man tabe en tallerken uden at smadre andet end sin tå - hvilket jo kan være slemt nok!
Hylden her er så fin og rustik. Det er vel egentlig en vaskehylde, men den kan jo bruges mange steder.
Og så er der retromønstre for alle pengene (125 kr.).
Soveposen her har nogle år på bagen og har lidt brugsslidtage, men er generelt i pæn stand.
God tirsdag!
mandag den 2. april 2012
Retro for børn i butikken
Her er en lille smagsprøve på noget af det der lige er lagt ind i butikken.
Der er mere på vej.
Her ses to ældre barnetallerkener med de skønneste motiver, samt et retrodukkestel, der er så fint, at man ville ønske det kunne bruges til voksne - måske til espresso!
Abonner på:
Opslag (Atom)










