fredag den 11. maj 2012

Blomster på en fredag

Se, hvad min kæreste kom hjem med i eftermiddag. Årets første buket bonderoser. I like:-)
Dejlig fredag til Jer alle.

mandag den 7. maj 2012

Måleænder!

I lørdags fik jeg disse målebægre foræret. Det er små kulørte ænder. De er fra Rice, og jeg skal love for, at de pepper køkkenet op! I glassene på hylden står de kulørte grydesvampe (som jeg ikke nænner at bruge) og de små plastbøtter - også i dejlige farver og også fra Rice. Nu skal det ikke udvikle sig til en gratis reklame for Rice, men de dejlige farver sætter gang i det gode humør.
God mandag til Jer alle.

søndag den 6. maj 2012

Aluminia med mere....

På vores loppetur igår fandt vi blandt andet en del Aluminia. Noget af det skal behandles med brintoverilte. Det bruger jeg til at blege misfarvet fajance. Det er ikke altid det virker, men ofte bliver tingene meget finere og misfarvningerne forsvinder eller bleges.
Vi fandt også en lyserød retroføntørrer, en skøn cremefarvet dåse, et vækkeur, en glaslommelærke og nogle andre småting, som alle skal på netbutikken.

lørdag den 5. maj 2012

Nils Holgersen

Idag var vi på hyggeloppetur. Vi kørte mod Faxe, og vi fandt mange fine sager på mange små og større loppemarkeder. Blandt andet en del Aluminia, som så småt er ved at blive lagt på butikkens hjemmeside.
Men noget skal blive her hos mig. Det gælder blandt andet denne lille væghængte figur. Jeg har en lille flok ænder, der flyver på væggen i udestuen i sommerhuset, men en Nils Holgersen på en gås har jeg dog aldrig set før. Jeg kan huske, at min mor læste Selma Lagerlöfs historie for min bror og jeg, da vi var børn. Faktisk på en ferie i Grønland! Jeg elskede den. Når vi besøger Skåne kører vi ofte forbi figuren af Nils Holgersen på gåsen. Den "flyver" henover landevejen. Nu har jeg min egen Nils Holgersen, der flyver på gåsen i sit nissetøj. Jeg er vild med den. Og så kostede den 25 kr.

På loppetur

Idag skal vi på loppetur sydover Sjælland. Måske vi kommer forbi Nordisk Films rekvisitlager, som ligger i Køge. Det bliver en hyggetur med medragt smørrebrød, cupcakes og kaffe på kanden, men derfor kan der jo sagtens dukke skatte op. Både hjem til mig og til butikken.
Dejlig lørdag til Jer alle - nu begynder de lyse nætter.

torsdag den 3. maj 2012

Tapet

Vi skal have nyt tapet i stuen. Det vi har nu, er en reproduktion af et gammelt svensk tapet. Det er såmænd fint, men lidt mørkt i farven, og vi har haft det i mange år. Det passede fint til stuen, da de fleste møbler var lyse i farverne, men med de seneste indkøb af flaskegrønne retrolænestole og teaktræsskænk, begynder det at tegne lidt tungt. Jeg har pløjet Retro Villas hjemmeside igennem og er faldet over disse mønstre. De er smukke, men er de lige lovlig farverige! Det er kun en enkelt væg, der skal tapetseres, men den går altså i hele stuens længde, så det bliver til at få øje på.
Tænke tænke....

tirsdag den 1. maj 2012

1. maj

Jeg har haft en skøn dag. Havde nemlig fri til at fejre Arbejdernes Internationale Kampdag. Først med brunch på Café Castro på Nørrebrogade - lige overfor "Den Røde Plads"! Hvor skulle man ellers spise brunch på sådan en 1. maj!
Senere hoppede vi på Lager og Handels optog på vej mod Fælled Parken. Meget festligt med sækkerpiber i front. I Fælled Parken styrede vi mod Socialarbejderteltet. Her fandt vi plads ved bænkebordene i solen udenfor teltet. Vi spottede blandt andet en velholdt Hardy Hansen med frue:-)
Dagen blev afsluttet med manér; i sofaen med grillsnask fra Master Grill på Lyngbyvej. Ligesom i "gamle dage".
Håber I har haft en dejlig dag - også hvis I har været på arbejde idag.