Her i sommerlandet har vi naboer.
Søde naboer, som gerne giver en hjælpende hånd.
Også selvom man ikke lige har bedt om det.
Naboer, der glæder sig til man kommer.
Så meget glæder de sig, at de ind imellem ringer eller sms'er for at høre, om vi kommer i denne weekend eller den næste.
Naboer, der vander ens blomster og redder, hvad der reddes kan.
Naboer, som plukker kvæderne, som er det eneste, der kan spises i vores sommerhushave, og forærer dem til nogle andre, fordi vi nok alligevel ikke plukker dem selv!!
Naboer som lige tjekker op på det hele, bare i tilfælde af.....
Naboer, som har fået den opfattelse, at vi er sådan nogle mennesker, der bare elsker at have folk omkring os.
Hele tiden og uden at have aftalt noget som helst.
Sådan nogle cool og loose nogen, som nyder, når naboen og nabokonen kigger forbi 2-3 gange på en sommerdag.
Ofte med lidt grønt fra drivhuset eller lidt frugt fra haven.
Bare for at ryge en smøg på vores terrasse og få en lille sludder.
De tror vi er sådan nogle afslappede sommerhusbeboere, der godt kan lide, at naboen pludselig hænger ind over plankeværket, når man i egne tanker går rundt og maler havemøbler i en gammel kjole, der er så kort, at ens mand siger: "den der skal du altså ikke bukke dig for meget i".
I sådan en situation er man er helt fastlåst.
Man kan ingen steder løbe hen.
Blot rette sig op, og håbe, at man vender den pæneste side til, mens man beredvilligt svarer på spørgsmål fra venlig nabokone, som inviterer én over i haven for at plukke ribs.
Så mange man vil have og når som helst man har lyst.
Jamen tak da.
Vores naboer synes vi er så hyggelige, så når vi nyder et glas vin på terrassen sidst på eftermiddagen, så klatrer han op på en stige lige ved siden af plankeværket og kigger smilende ned på os.
Et anspændt nik fra vores side affærdiger ikke vores nabo.
Neej, der skal mere til.
Meget mere til....
For om aftenen, når vi står og laver mad i vores udekøkken på terassen
(mig i den førnævnte alt for korte kjole),
så står den venlige nabo der pludselig.
Han synes det er så skægt, at jeg bliver forskrækket over, at han dukker så pludseligt op.
Han er nemlig gået udenom vores hus.
Måske for at narre mig lidt og lave lidt spas!
Nogle gange går han lige igennem huset, men det gjorde han så ikke denne gang.
Jeg siger til nabo, at han skal gå hjem, fordi jeg er på MIN terrasse,
og laver mad i alt for KORT kjole,
og ikke vil have gæster.
Nabo griner, men da jeg har sagt det et par gange, så går han hjem.
Senere, da vi sidder i vores stue med dørene åbne
(denne gang er det Ole der er udsat, kun iført underbukser og t-shirt)
så pusler det på terrassen.
Det er nabokonen.
Med en pose ribs.
Jeg ville jo gerne have ribs.
Det havde jeg jo selv sagt!
Nu har vi meddelt de søde naboer, at de fremover skal give besked inden de kommer på visitter.
At vi vil have vores privatliv tilbage.
Vi har nok ikke været tydelige nok!
