lørdag den 7. maj 2011
Loppetur med succes
Det har været en fantastisk dag for en klunser som mig. Vi tilbringer weekenden i sommerhuset i Kulhuse og Lions Club havde arrangeret loppemarked i Jægersprislejren. Da vi kørte herop i går eftermiddags så vi skiltene på vejen og naturligvis skulle vi da på loppemarked idag.
Men så var der også tippet om loppebutikken på Skibbys Genbrugsstation. det måtte vi altså også lige prøve. Så med Mads & Monopolet på bilradioen kørte vi til Skibby. Og den var god nok. På Genbrugspladesen er der indrettet en lille butik, som styres af Inga. Der kan man finde alverdens ting og sager til nærmest ingen penge. Og stemningen var hyggelig. Det kan virkelig anbefales, hvis I kommer på de kanter. Det kunne meget vel blive én af mine sommerhusudflugter, når jeg er heroppe i weekenderne.
Lions loppemarked var også rigtig fint - og hyggeligt. Desværre var der ingen grillede pølser. Pølsen tog vi så i Jægerspris. Vi rundede også lige Café Danner, hvor der var tilbud på Thy's økologiske påskebryg. den nød vi i solen i slotsgården. Hjemme i sommerhytten blev tingene vasket og derefter fotograferet, og nu er der fyldt op i webbutikken, hvis nogen skulle være interesseret.
God weekend, allesammen.
fredag den 6. maj 2011
Indkøbskurven
Det er ikke altid cykelkurven tager sig så skøn ud - det kommer ligesom an på, hvad man putter i den - men idag fik jeg tilfældigvis fyldt den med Irmas Rosé og 2 små Dronning Ingrid pelargonier. Alt var på tilbud, hvilket jo taler til en klunser som mig. Nu er der dejlig rosé til at nyde i solen i weekenden og smukke blomster at se på imens. Det tegner til at blive en god weekend:-)
tirsdag den 3. maj 2011
Dejlig mad
Idag har vi været i butikken og flyttet lidt rundt på det hele, så nu er der fint igen til vi åbner igen i morgen.
På vej hjem kørte vi forbi grønthandleren og købte ind til aftensmaden - stærkt inspireret af Jamie Olivers besøg i Marokko på TV igår. Købte blandt andet en lille dåse harissa. Uhm, det kunne jeg sagtens blive afhængig af. Blev lige nødt til at tage et billede af de dejlige sager: tabouleh, humus og arabiske frikadeller - alt sammen fra Suveræne Salater-kogebøgerne.
På vej hjem kørte vi forbi grønthandleren og købte ind til aftensmaden - stærkt inspireret af Jamie Olivers besøg i Marokko på TV igår. Købte blandt andet en lille dåse harissa. Uhm, det kunne jeg sagtens blive afhængig af. Blev lige nødt til at tage et billede af de dejlige sager: tabouleh, humus og arabiske frikadeller - alt sammen fra Suveræne Salater-kogebøgerne.
Originale lamper
Herhjemme har vi en forkærlighed for unikke og anderledes lamper. Ole havde stort held med at omskabe to gamle tørrehjelme til skønne lamper. De blev altså solgt i butikken, for de passede alligevel ikke rigtigt ind. Nu går vi og kigger på vores gamle Nilfisk. Måske man selv kunne....Nu må vi se. indtil videre er den gamle Nilfisk husets eneste støvsuger, så indtil en anden kan overtage pladsen må det nok blive ved tanken.
mandag den 2. maj 2011
1. majfest i Davids Engle

Endnu engang fik vi fejret 1. maj i butikken i Hesseløgade. Vi drak champagne - den russiske, naturligvis - og spiste jordbær dyppet i chokolade. Kollegaer, familie, venner og kunder kiggede forbi og var med til at gøre dagen festlig.
Det hele sluttede noget køligt, så Ole og jeg købte indisk mad med på hjemvejen, som vi spiste i sengen, mens vi genså "Rejs dig Emil Koch" fra 1978, om opstanden i Nakskov i 1930'erne. Jo jo, det blev en rigtig 1. maj:-)
onsdag den 27. april 2011
Unikke tasker


For noget tid siden kom en kunde ind i min butik med denne taske over skulderen. Jeg kunne ikke lade være med at spørge hende, hvor hun dog havde købt den henne, og det havde hun såmænd hos Tulipaner og tomater. Jeg har ikke fået købt sådan en taske - endnu, men jeg er vild med farverne og mønstrene, så måske jeg gør det:-)
En anden, der genbruger gamle broderier i nye designs, er Pia fra Moster Pips Prikker. Hun laver blandt andet de skønneste thevarmere og "frakker" til stempelkander. Nogle af dem kan ses og købes i min butik Davids Engle i Hesseløgade 1 på Østerbro.
Nyd denne skønne solskinsdag:-)
tirsdag den 26. april 2011
Højdepunkt
På en spadseretur ved sommerhuset kom vi forbi denne plade i jorden. Den var placeret på kanten af en klint med udsigt over Roskilde Fjord og Isefjorden. Vi har gået der flere gange, men jeg har først bemærket den nu. Mon det er sådan én, der beskriver landhøjden over vandets overflade, eller sådan noget. Den var meget fin. Man siger ofte, at man skal kigge opad, når man f.eks. går tur i en by, men nogen gange kan det altså også godt betale sig at kigge nedad (så falder man heller ikke så let).
Abonner på:
Opslag (Atom)

