tirsdag den 27. marts 2012

Weekenden i sommerhuset

Ja weekenden blev tilbragt i sommerhuset i Kulhuse.
Om søndagen skar vi grene, som senere på dagen blev pyntet med de fine plasticæg.

 

Men om lørdagen dyppede vi jordbær i chokolade.
Helt ærligt, så var jordbærene ikke specielt gode, men de var store og røde, og smagte skønt dækket med smeltet chokolade.


Men der var chokolade i overskud. Også selvom vi dyppede igen til søndagsbrunchen.
Og hvad gør man med den....


Man smelter chokoladen og hælder den i små chokoladeforme.
Læste et sted, at man kunne gemme plasticindsatsen i børnenes chokoladejulekalendere, og bruge de 24 små fordybninger som chokoladeforme.


Det bliver måske noget julet, men julen varer jo som sagt....ja, lige til påske!


Formene jeg havde, er ret påskede, så det passede som fod i hose.


Jordbær var der også på voksdugen - og på den sommerlige hurricane. Skønt! Kitschet!
Begge dele :-)

ALTING, både inde og ude, blev vasket af, og porcelæn og glas blev sat op i udekøkkenet på terrassen.


Glassene her kom ikke i brug i denne weekend, men de plejer at være ret populære til sommerens kolde drikke.
Maja, vores ældste datter, hjembragte fra Australien en limefarvet termokøler med form som en flaske vin. Den skal i brug i denne sæson.
Down Under gør de sig meget i den slags termohejs, og det er der jo ikke noget at sige til med deres klima.
Håber vi får hårdt brug for den til sommer :-)

Vi sidder ofte her i de to dækstole og kigger ud over vejen. Der sker sjældent noget, men alligevel....hvis nu der gjorde....
Så nu er der åbnet op i sommerhytten, og det passer mig meget dårligt, at der skulle være koldt vejr ¨på vej.
På den anden side, så synes jeg, at meteorologerne havde lovet sol og sommer hele weekenden, og der hvor jeg var, blev det først sommer om søndagen, så måske de tager fejl igen - metorologerne!

4 kommentarer:

  1. Hvordan kan det dog også blive koldt igen, når I nu har gjort sommerhuset klar !
    Sommeren lyser ud af dine billeder :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg det er temmelig strengt, og selvom sommeren lyser ud af voksdugen, så er der sgu koldt i udekøkkenet og på terrassen, når solen holder sig væk. Bare man kunne finde en mariehøne, man kunne sende op til Vor Herre og bede om godt vejr :-)
      God påske.

      Slet
  2. Sjokolade på jordbær er jo bare så godt! Vi har venner med sjokoladefontene, 1 kg sjokolade smeltes og så er det bare å dyppe.....Herlig! Tenker det ble litt rester her også! God ide å lage små figurer!!
    Fin onsdag til deg!!

    Klem Fru Samuelsen:-)))

    SvarSlet
    Svar
    1. WHAT! Chokolade fontaine? Det lyder da for vildt. Er det ikke bare Jeres bedste venner ;-))
      Knus

      Slet