søndag den 8. april 2012

Nu med teaktræsskænk

Her i påsken skal jeg love for, der blev indkøbt nye ting til hjemmet.
Eller rettere gamle ting.
Det første indkøb var denne skønne teaktræsskænk fra 1960'erne.
(Det andet vi købte er et langbord. Det får et indlæg for sig selv).


Skænken blev købt i Skibby og fragtet til Kulhuse af Kirkens Korshær.
På terrassen blev den skilt ad i så mange dele som muligt, og selve skænken blev kørt til København af Ole i vores lille Hyundai Q10 (den mindste bil i klassen!). Halvdelen af møblet stak ud af bagenden af bilen. Det var ikke noget kønt syn. At der ikke var plads til mig i bilen tog jeg nærmest som en gave fra himlen.


Skænken kunne heldigvis lige stå op af den væg den var tiltænkt, og heldigvis ser de gamle Lyngbyvaser helt forrygende ud ovenpå skænken præcis som jeg havde forventet.
Nu er resten af skænken nemlig også fragtet hjem, og det hele er sat behørigt sammen.
Nu kommer der snart en sort reol med løvefødder til salg i butikken, for der er hverken plads i lejligheden eller i kælderen til flere møbler.


Vi har efterhånden fået det som Kejserne i Trondhjem kalder for en "tetriskælder". Når noget skal ind må noget andet ud. Lige nu er det rent faktisk sådan, at hvis jeg vil ind, må jeg flytte en kondicykel og et par andre småting bare for at komme ind i kælderrummene. Jo, vi har to! Og de er begge fyldte til bristepunktet. Det er frygteligt.


Vi har været rigtig glade for dette tapet. Vi har haft det i flere år nu. Det er vist en reproduktion af et gammelt svensk tapet.
Men jeg tror tiden er kommet til at udskifte det svenske med noget mere sprælsk og farverigt.
Det vil være en fin pendant til det rødbrune træ.
Må ind og tjekke Retro Villas hjemmeside.


Men nu vil jeg for en stund bare nyde mit nye skønne teaktræsfund til 495 kr.



17 kommentarer:

  1. Ej jeg bliver helt nostalgisk (og misundelig). Den skænk havde mine bedsteforældre også:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Er det rigtigt. Mine forældre havde en lignende i 60'erne og 70'erne. Jeg kan huske, at min bror og jeg altid blev fotograferet foran den til jul og andre festligheder, hvor vi var fine i tøjet.
      Det kommer vi nok ikke til at gentage:-)
      Knus

      Slet
  2. Hvor er den bare flot, og i så god stand :)

    Er også vild med samlingen af de hvide vaser :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja vaserne er fantastiske. De er en gave fra min mor. Jeg elsker dem:-)
      God påske - det der er tilbage :-)

      Slet
    2. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

      Slet
  3. Hvor ser det skønt ud, Kate!

    Jeg er vild med skænken, som ligner min farmors. Og vaserne kommer virkelig til sin ret deroppe. Det ser fedt ud med så mange i forskellige størrelser :)

    God påske!

    Kh. Mirjam

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Mirjam Theresa
      Jeg er også vild med den, men vi skal have skiftet tapet, for ellers går der lidt "farmor" i den.
      Ja vaserne er vildt flotte. Jeg tror min mor gav 700 kr. for dem allesammen på et marked på Falster for et par år siden. Det var helt vildt.
      Nyd den sidste påskefridag....
      Kate

      Slet
  4. Haha! Så tetrisloft blir til tetriskjeller i Danmark altså... Vi har jo doblet kvadrat i leilighet, men har likevel klart å lage et tetrisloft.. Og om noen timer er tetriskjelleren et faktim den også. Vi tømmer soverommet som har fungert som lager siden før jul, nå begynner det å bli dags for litt oppussing igjen :)

    Keiserklem

    SvarSlet
  5. Åh hvor er det også smukt. Jeg elsker "grebene" eller hvad vi skal kalde dem. Det er en meget smuk form. Jeg har også en gammel teaktræsskænk, som jeg har arvet af min mormor, som heldigvis ikke er død endnu. Jeg er i syv sind, for jeg kan ikke beslutte mig for om jeg skal male den eller ej? Den står så smukt! Og forbinder min mormor og jeg med den største ting vi har til fælles, nemlig vores glæde til det kreative. Hvis jeg maler den, vil jeg se fjerne noget af hende? Eller vil jeg bare gøre den mere mig? Det er så svært, for det kan jo ikke gøres om :)

    kh mimi

    www.mimiego.blogspot.com

    SvarSlet
  6. Wasir atau sering disebut ambeien (dalam bahasa inggris atau latinn disebut Hemorrhoid dan dalam bahasa kedokteran disebut Piles) adalah penyakit atau gangguan pada anus dimana Sphinchter Ani atau bibir anus, mengalami pembengkakan yang kadang-kadang disertai pendarahan

    SvarSlet
  7. Cegah Wasir ambeien anda bertambah parah dan segera untuk melakukan pengobatan yang cepat dan tepat dengan obat terbaik apabila sobat sedang mencari obat Ambeien yang ampuh dan cepat sobat sedang berada di web yang tepat karena kami ini menjual obat Ambeien yang aman cepat dan ampuh segera kontak kami di 0823 2528 0340

    SvarSlet