søndag den 22. august 2010

Ny cykel


Igår fik jeg ny cykel. Eller det vil sige: på tirsdag får jeg ny cykel. Man kan nemlig ikke bare gå ind i en cykelhandler idag og købe en cykel og tage den med hjem. Den skal først...alt muligt, før den er klar til afgang. Det er nok meget godt, men blev bare så glad for den fine turkisblågrønne Raleigh, med alle de fine detaljer, at jeg næsten ikke kunne forlade den, og måtte snige mig ind i værkstedet og tage et par billeder. Der er noget magisk over at købe ny cykel. Måske også over at købe ny bil, men da jeg endnu ikke har taget kørekort (i en alder af 44 år) kan jeg ikke sige om det er det samme. Regnede iøvrigt ud, at den sidste cykel jeg selv købte var en Cresent og det var i midten af firserne.
Jeg har slet ikke set denne cykel på gaden før - og jeg har da ellers været temmelig cykelfikseret på det seneste, men igår så jeg tre! Tre cykler mage til min - helt samme farve, helt samme cykel. Det er da skægt, ikk!
Nok om cykler, men hold øje med mig i byen. Måske jeg også skal have en hjelm. Jeg så en cool "træ"-hjelm ved cykelhandleren. Den vil stå flot til den turkisblågrønne...

8 kommentarer:

  1. Wow en flot cykel du får dig på tirsdag, forstår godt du glæder dig. Og ja en hjelm skal du have ( de er dødirriterende at have på, men man skal jo passe på sit hoved)...
    Tager du ikke et billede af dig til hest, når cyklen er blevet din?

    SvarSlet
  2. Du kan tro jeg tager billeder, når jeg er får min fine nye cykel:-)

    SvarSlet