søndag den 29. maj 2011

Weekend i Malmö...kan anbefales:-)

Ole havde jo fødselsdag forleden, og blev fejret af den nærmeste familie. Han ønskede sig at komme en tur til Malmö på hotel Mayfair - et hotel vi har boet på flere gange og altid nydt.
På billedet herunder kan man se nogle fine detaljer fra det smukke historiske hotel, der kan dateres helt tilbage til middelalderen - og som var ejet af Chr.IV's datter Leonora Christine.
Badeværelserne er holdt i sort/hvide farver...
Overalt hænger der store og små lysekroner. Det er rigtig fint.
Desværre synes vi, at standarden er faldet. Vi havde booket et såkaldt "Superior Room", men måtte desværre konstatere flere mangler ved værelset. Vi påpegede dette ved vores afrejse, og håber virkelig, at der bliver rettet op på detaljerne, for dette er et fint gammelt hotel i en historisk bygning, og personalet er søde og venlige.
Da vi havde tjekket ud gik vi på loppis på Dronningetorvet lidt længere nede af gaden. Vi købte nogle småting. Lidt til os selv og lidt til butikken.
Vi fandt skønne butikker i Malmö. Tapetorama i Rådmansgatan sælger tapeter og tekstiler i lækkert design, og Skafferiet i Fabriksgatan sælger lækkert boliginteriør og smykker i overraskende og nye skønne former og materialer. Bemærk f.eks. den unikke ring lavet af kork! Mums den er fin.
Vi havde en dejlig tur til Malmö. Vi spiste i øvrigt middag i Klosterkælderen på Stortorget, hvilket også kan anbefales. De har en "Filetbuffét", som er ganske lækker, med tilhørende salatbar, forskellige kartofler og saucer for 235 (svenske) kr. Tilbage på hotellet så vi forbold. Eller rettere det gjorde Ole, men det var jo også hans fødselsdag. Den bedste han længe havde haft, sagde han:-)

8 kommentarer:

  1. Lyder som om det var en dejlig tur
    og ikke som sidste gang ;0)

    Hvad siger du til en kop kaffe/te sammen med Rikke?

    Knus Pia

    SvarSlet
  2. Nå jeg prøver lige at kommentere. Jeg har nemlig også haft problemer...
    Jo vi havde virkelig en skøn tur. En revanche på vores nytår:-)
    Jeg vil rigtig gerne mødes til kaffe, men i denne korte uge kan det ikke blive. Jeg er i butikken tirsdag og onsdag, og så suser vi på landet med eksamenslæsende (læs: følelsesmæssigt ustabil) datter...:-)
    Men i næste uge måske. Skal det være om dagen, så er tirsdag bedst for mig. Måske i Rikkes butik?

    SvarSlet
  3. Det virkede...JUHUUU. Tak for tippet om fluebenet. Det var åbenbart også det der skabte problemer for mig:-)

    SvarSlet