
Så oprandt dagen for vores tur til Halsnæs. Vi tog færgen kl. 10 fra Kulhuse og i Sølager stod mine forældre og ventede - med deres bil. Vi kørte til slagteren i Nørregade og hentede vores håndmadder. De var noget mere simple end jeg huskede dem, hvilket var lidt ærgeligt, men vi supplerede med et par af slagterens frikadeller. Måltidet blev indtaget lige udenfor Knud Rasmussens hus i Hundested med udsigt over Hesseløbugten. Min mor havde medbragt Retzina - den rigtige med kapslen. Efter frokosten kørte vi videre til Kikahavn, hvor det årlige loppemarked fandt sted netop idag. Det var superhyggeligt - og fyldt med kendisser. Vi købte ting til os selv og ting til butikken. Tjek hjemmesiden her og se nogle af de fine sager, som er blevet lagt på.
Efter Kikhavn tog vi i havnen i Hundested og drak kaffe. Der var de skønneste sandskulpturer, som vi beundrede. Vi kunne heller ikke dy os for at gå ind det fine glaspusteri/galleri. Sådan nogle smukke ting i glas. Helt klart et besøg værd, hvis man er på de kanter.
Min far kørte bilen sikkert hjem til sommerhuset, hvor en dejlig dag blev sluttet af med lidt koldt at drikke på terrassen inden mine forældre kørte hjemad.
Nu har Ole og jeg spist de dejlige pølser, som min mor købte i Kikhavn og vi er stopmætte og lidt trætte. Skøn dag.