torsdag den 29. juli 2010

Tur til Frederiksværk


Idag var vi på tur til Frederiksværk. Vi tog "vores" lille færge Columbus fra Kulhuse Havn til Sølager. Fra Sølager kørte vi ind til Nørregade i Hundested, hvor vi bestilte smørebrød til afhentning på lørdag kl. 10, når vi skal mødes med mine forældre. Vi skal spise frokost oppe ved Knud Rasmussens hus, og så skal vi på loppemarked i Kikhavn. Jeg har læst, at der også er et loppemarked i Torup den dag, så der skal vi nok også lige forbi. Om ikke andet er den økologiske landsby i Torup et besøg værd. Nogle af husene ligner noget, der kunne bebos af hobitter. De er helt fantastiske.
Nå men idag skulle vi til Frederiksværk og besøge butikken Loppefabrikken. Desværre blev vi mødt af et skilt, hvor der stod, at butikken først ville åbne kl. 15 - 3 timer senere end den plejede. Det var ret ærgeligt. Der var masser af varer udenfor, som vi kiggede på. Det undrede mig, at tæpper og møbler lå udenfor i regnen. Vi kunne ikke rigtig komme til vinduerne, men det kunne være hyggeligt at se det indvendige af butikken. Det blev bare ikke denne gang. Istedet kørte vi ind til Frederiksværk, hvor vi spadserede en tur. Byen er meget fin med åen, der løber udenom byen parallelt med hovedgaden. Husene har haver helt ned til vandet. Det er meget idyllisk og malerisk.
Efter Frederiksværk gik turen hjem over Frederikssund. Nu er vi hjemme i sommerhuset. Vi har spist skønne rester (kylling/rissalat)og nu ligger vi og slapper af. Ferie...det er bare sagen.

5 kommentarer:

  1. Bagi para penderita wasir yang sudah merasa frustasi karena belum juga menemukan obat wasir yang ampuh menghilangkan keluhan penyakit wasir yang dideritanya, bersyukurlah sebab doa anda sekarang terkabul. cara mengobati wasir ambeien tanpa harus operasi aman paling jos obat wasir stadium 3 kini telah tersedia, yakni Ambeclear dan Salep Salwa.

    SvarSlet