mandag den 18. juni 2012

Blomster til den skrappe kone

I fredags kom Ole hjem med blomster.
En stor buket bonderoser i de smukkeste farver.
Kæmpestore tunge blomsterhoveder.

Blomster

Blomsterne var ikke fra Ole.
De var fra en lille pige i Oles børnehave.
Hun bor med sin familie i et hus med en have, og i haven vokser der disse fantastiske blomster.
På papiret, der var lagt om buketten, stod der:
"Til Oles skrappe kone".
Det er mig!


Sagen er, at Ole har for vane - det er nærmest hans speciale - at fortælle historier om, hvor skrap jeg er.
Han fortæller lignenede historier om sin mor også...
Engang vi var ude at handle mødte vi en dreng fra Oles børnehave. Han var sammen med sin far, og mens Ole sludrede med faderen gemte drengen sig bag sin fars ryg og kiggede forskræmt på mig.
Ole forsikrede drengen om, at jeg var blevet meget bedre på det sidste, men drengen var ikke overbevist, og fik hviskende spurgt, hvor mine hugtænder var blevet af!
Da blev jeg sgu lidt sur.
Næsten skrap!


Meget skal man høre...
Men nu har jeg alligevel tænkt, at hvis alle Oles historier kan skaffe mig den slags buketter, så kan jeg godt  leve med, at nogle børn tror jeg er en heks. 
Bare jeg ikke møder dem på gaden.


Tak for blomsterne søde pige.
Tak til pigens mor, fordi hun er så betænksom.
Hvem der bare havde en have, hvori der voksede den slags vidunderlige blomster.

13 kommentarer:

  1. Fantastiske blomster.
    Vi må vist til at plante oppe i sommerhuset,
    måske en man selv kan plukke sådan en smuk buket.
    Stort knus til Oles skrappe kone;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja er det ikke bare vildt. Tænk hvis man kunne gå ud i sommerhushaven og skære sig sådan en buket. Det er da for vildt. Og en sød familie, der sådan deler ud af høsten.
      Vi må igang med stauderne, Pia:-)
      Knus

      Slet
  2. Fantastisk indslag - jeg stor-smiler stadig. Men altså ham Ole ik', han skylder dig altså en middag, på måde, vil jeg mene :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Middag, Marianne. Helt sikkert. Du har fuldstændig ret. Den lader jeg gå videre:-)
      Knus

      Slet
  3. Ha :) smiler over hele femøren. Fantastisk med de herlige unger. Tak for den 'søde' fortælling ;) og skønne blomster. Dem er jeg også vild med!
    Smil fra Pia

    SvarSlet
  4. Bonderosen er min favorit;-).
    Dig og Pia må i gang i sommerhusene...

    SvarSlet
  5. Wasir atau sering disebut ambeien (dalam bahasa inggris atau latinn disebut Hemorrhoid dan dalam bahasa kedokteran disebut Piles) adalah penyakit atau gangguan pada anus dimana Sphinchter Ani atau bibir anus, mengalami pembengkakan yang kadang-kadang disertai pendarahan

    SvarSlet