mandag den 4. juni 2012

Tapeter og kelimpuder....

Tapeter er kommet for at blive.
Det tror jeg i hvert fald.
Men det troede jeg jo også i 1990'erne om svampemalede vægge og kelimpuder - og det forsvandt....
For kun at vende stærkt tilbage....
Kelimmønstene altså.
Lige nu er kelimpuder og etniske indslag i boligen temmelig meget tilbage, så måske man bare skal vente længe nok, så bliver ens gamle interiør hot igen.


Men hold da op, hvor er jeg glad for mine tapetserede vægge.
Jeg har flashet den gule her fra Retro Villa før, men den tåler at blive beundret, gør den.
Desværre har den hjemme i en stue i vores lejlighed, der ikke bliver brugt særlig meget.
Stuen skal på et tidspunkt lægges til vores lille køkken og på den måde blive til - måske verdens mindste (men hyggeligste) - køkkenalrum!
Ikke desto mindre et rum, hvor nogle mennesker kan drikke rødvin af robuste glas, mens andre kokkererer ved komfuret (måske også akkompagneret af vin i glas).
Det bliver så fint og dejligt, og vi glæder os.
Men der er rør og armeringer og ting og sager at tage højde for, og den slags koster penge at lave om på.
ØV.


Så indtil videre har vi indrettet en lille spisestue i de dejligste lyse farver, mens vi venter på at kontoen siger BING, og der er råd til at invitere håndværkerne indenfor.
Jeg ser for mig, hvordan jeg skal stå der ved komfuret en kold og blæsende efterårsdag, mens alle mine kære stille og roligt indfinder sig ved det store langbord (som vi allerede har købt).


Der vil dufte forventningsfuldt og der vil være stearinlys i vindueskarmene og bloklys på bordene (håber ikke nogen er allergiske).
Ja det er altid dejligt at have noget at glæde sig til.
Det runde kagefad med de påmalede blomster, har jeg arvet fra mine oldeforældre.
Jeg kan i skrivende stund ikke huske, om de fik det til deres bryllup eller deres sølvbryllup.
Jeg har aldrig kendt mine oldeforældre, så det er lidt af et kuriosum at have noget fra dem.
Og så er fadet smukt.
Bliver mere og mere glad for det.


Arkitektlampen har jeg fået af Stefan, som bor i min opgang - oppe på 2.
Vi talte om eventyrlamper (som vi sælger i vores netbutik), og Stefan spurgte, om det her var en eventyrlampe, og viste mig en gammel rød retro-arkitektlampe.
Det var det ikke.
Men fin var lampen, og den er nu spændt fast på min skænk i den kommende spisestue.
Er vild med farven.
Før var der en orange arkitektlampe.
Dem har vi to af.
De sælges i butikken.

Dejlig uge til Jer allesammen.

10 kommentarer:

  1. Åh ja, de der svampemalede vægge. Jeg købte min første lejlighed omkring den tid, og jeg malede hele køkkenet med den teknik- i blå. Men jeg syntes jo, det var smart dengang. Men sikken et arbejde. Knus Heidi

    SvarSlet
    Svar
    1. Hi hi hi...Ja det var faktisk et stort arbejde. Vi havde det både i soveværelset - i gule og orange farver! - samt i entréen - i lilla! Jo der var sandelig knald på paletten. Men som du skriver, så syntes vi det var skønt, og det var en dejlig fornyelse efter det afsyrede umalede look.
      Dejlig dag til dig, Heidi.

      Slet
  2. Det bedste ved at få nye læsere på egen blog er at man pludselig får adgang til nye blogs og dermed nye universer. Dit univers vil jeg helt sikkert følge med i :-)
    Bh Anette

    SvarSlet
    Svar
    1. Super. Du skal være så velkommen. Glæder mig til at følge dig også:-)

      Slet