lørdag den 9. april 2011

Påskehøner





Efter vi fik sommerhus for nogle år siden, har Påsken altid markeret sæsonens begyndelse. Derfor flyttede alle vores påskelam og alle hønsene og æggene på landet, hvor de tilbringer resten af året i æsker og dåser, for at komme til ære og værdighed ved påskefestens komme. Nu falder Påsken jo sent i år, og jeg ser pastelfarvet pynt alle vegne - ikke mindst her på bloggene. Heldigvis fandt jeg disse høns på en hylde i kælderen. Nu kommer der lidt påskehygge i stuen i byen alligevel. Jeg synes de to store høns er sådan lidt "glansbilledeagtige" i farverne og deres udtryk, og det kan jeg rigtig godt lide. Den lille høne er en salt eller peberbøsse. Man kan se, at den har små huller i nakken, og i bunden en lille korkprop. Nu må vi se, om den ender på påskebordet. Indtil videre ser de bare søde ud.
Håber I nyder weekenden og det dejlige vejr.
Husk der er reception med cupcakes og champagne i den nyåbnede Affär og Smukt & Brugt på Amagerbrogade idag. Skal desværre ikke selv derud, da jeg skal have gæster til middag, men det lød ret hyggeligt...champagne...Uhm:-)

7 kommentarer:

  1. Hvor er de fine, de små høns.
    vores høns er også alle i sommerhuset, dog ikke hønemor Caroline, hun er til korsang.
    det kan jo være vi ses i hullet til påske.
    God weekend;0)

    SvarSlet
  2. Det kan meget vel være vi ses i Hullet. Glæder mig vildt til den påskeferie:-)

    SvarSlet
  3. Nååååh - det er bare en sød hønsefamilie du viser. Sådan et lignende salt/pebber sæt kan jeg huske, der stod hos min mormor. Det er desværre væk idag.
    Klem MARIANNE

    SvarSlet