søndag den 16. januar 2011

Streetheart


Ved siden af min lille butik er jeg deltidspædagog i en børnehave i Møllegade på Nørrebro. Forleden, da jeg kørte gennem gaden, så jeg to unge kvinder tage billeder af en mur. Det var tydeligt, at de havde fundet noget finurligt på væggen, som de gerne ville forevige. Idag hører jeg så i radioen, at der er noget som hedder Streetheart Det er nogle mennesker, der tager rundt i København og finder og fotograferer gadekunst, som måske ellers kan være usynligt for det uopmærksomme øje. Måske de to jeg så, var Streetheartpigerne!
Jeg vil i hvert fald være mere opmærksom på de små tegninger og citater jeg møder rundt omkring i byen. På deres site er byen delt op og det er skægt at kigge med.

7 kommentarer:

  1. Hej Kate,

    Tak for omtalen! Vi er lidt nysgerrige efter at høre i hvilket radioprogram du har hørt omtale af STREETHEART?

    Fantastisk dejligt at du har fået øje på gadens skatte :)

    Kh Christina/ STREETHEART

    SvarSlet
  2. Ja, det er jo lige det...Tror det var i nyhederne på P4.
    Håber I fortsætter, for det er da det mest optimistiske tiltag jeg længe har set:-)

    SvarSlet
  3. Ja, engang imellem skal man rette ryggen og kigge op. Der er meget mere at se på.
    God mandag ;)

    SvarSlet