fredag den 22. marts 2013

Oles bjørnehjørne....

I et hjørne af stuen har Ole og jeg indrettet et område, hvor det er så som så med de pastelfarvede og feminine indslag.


Sandheden er, at jeg synes rigtig godt om indretningen i Oles hjørne.
Oles bjørnehjørne!
Oles mellemnavn er Bjørn - efter hans far, så det er oplagt at tænke i bjørnetema på alle fronter.


Den lille fyr herover lå og råbte på os på containerpladsen.
Den var blevet kasseret.
Hvad giver I mig?


Hjørnet var blevet lidt rodet og det "fungerede" ikke rigtigt.
Men nu er der kommet styr på sagerne.
Bøgerne er blevet placeret lidt anderledes på reolen, Knapstrup-skålen er kommet på plads - flankeret af sølvpletvasen, og på hylden ved siden af, står den smukke grønne sildespand og pynter. 
Og så er der den gamle skoleplanche med motivet af bjørnefamilien.
Den er SÅ sød:-)


Og se så bare det skønne sæt herover.
Cocktailshaker og isspand i glas MED messingkanter.
Wauw....!!!!;-))
Kr. 40 på et loppemarked.
I love it, som Ole Henriksen ville sige!


Med til Oles hjørne hører også paraplystativet fra Hasle
(Den brune keramiksag i forgrunden....!)
Oles far arbejdede i et firma, der importerede og solgte klinker, og Hasle skulle efter sigende have gjort stort indtryk på den lille Ole dengang i 60'erne og 70'erne.
Han kan i hvert fald levende fortælle om dengang hans far håndsorterede klinkerne til gulvet på Panum Instituttet.
Så da Ole opdagede denne skønhed (!) på containerpladsen en søndag formiddag, gik det ikke stille af sig;
han nappede kolossen lige for næsen af adskillige andre klunsere, der den dag i dag undrer sig over, om de mon er gået glip af en designerskat!
Vi bruger den til bloklys....
(Og jeg er faktisk kommet til at holde af den..!!)


Nå, men udover Oles grønne lænestol (som vi har to af) skal den gamle brandspand også repræsenteres i Oles bjørnehjørne.
Denne røde spand købte Ole, mens han arbejdede på Københavns Brandstation i 80'erne.
For at det ikke skal være løgn købte han også en brandalarm, mens han arbejdede på brandstationen.
Altså sådan en 2 meter høj gadealarm med blå blink og hele molevitten!
Den står i kælderen.....den er MEGET tung....;-)
Den smukke fodskammel får kun lov til at blive, fordi den er så fin. Den kan nemlig ikke bære noget som helst, og har flere gange været skyld i, at vi har råbt af gæster, ja selv af vores børn, at de for Guds skyld ikke må sætte sig på den. 
Min mor var ved at få hold i ryggen, da hun under et sådant postyr måtte stoppe bevægelsen af sit legeme, under nedsænkningen mod skamlen, i en meget strakt vinkel.
Heldigvis har hun tabt sig betydeligt, og har åbenbart forbavsende godt styr på sin krop, for hun undgik med nød og næppe at forårsage, at (den virkelig pæne) forskammel kollapsede under hende.
Ikke noget særlig praktisk møbel!


Puden i den elskede grønne stol herover, har Nanna, vores yngste datter, syet til sin far.
Bemærk motivet med flaskerne.
Mens jeg fandt prints med bambier og elge i snevejr til mine puder, faldt min elskede pladask for dette motiv!!!


Retroradioen er Oles fund på et loppemarked i Marienlyst.
Den er supersmuk og cool, og den kan spille - lidt endnu!
Ball-lampen i messing er seneste fund på containerpladsen
(Sammen med Bumling-lampen, som vi gerne vil have sprøjtemalet GUL).


Den sorte lædertaske øverst på reolen herunder, er en gammel KTAS-værktøjstaske.
Det er Oles seneste loppefund.
Den skal nok bruges til papirer og regninger.
Kurvestolen i baggrunden er fundet i et skralderum!
Metalkurven med tæpper er købt på loppemarked på Boxhagener Platz i Berlin. 


Er der ikke bare hyggeligt i Oles hjørne?
Det eneste, der mangler er Ole selv.
Med en Whisky i hånden.
I ét af de retro-whiskyglas jeg har købt til ham.
Med de der grønlandske granitsten til at køle whiskyen - uden af fortynde den....
Ærgerligt, at min elskede ikke kan lide whisky!
(Men det kan jeg;;-))

Rigtig god week-end, allesammen!

19 kommentarer:

  1. Sikke et skønt mandehjørne :0)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Karen Elisabeth, det synes Ole også:-)
      Kh. Kate

      Slet
  2. Så fantastisk at søde Ole har sit mandehjørne og jeg kan lige se ham for mig i sin stol med en øl, sine slippers og avisen;0))
    Det er ikke mange mænd der kan få lov til at have sit eget lige midt i stuen, han skal holde godt fast på dig. Skal i i sommerhuset her i påsken?
    Stort knus Pia

    SvarSlet
    Svar
    1. Netop Pia. Han skal sætte stor pris på sådan en fremragende kone:-))
      Ole er kørt i forvejen til Kulhuse, og jeg følger efter i morgen eftermiddag. Har en aftale i aften, og skal til pædagogisk arbejdsdag på jobbet i morgen. Men vi bliver ikke deroppe påsken over. Kun i weekenden.
      Hvad med Jer? Det kunne være hyggeligt at ses. Det er læænge siden;-)
      Knus

      Slet
    2. Vi tager lige et smut derop på mandag, har desværre en søn der skal til fys først og så til Holland på torsdag og spille fodbold. Så det bliver lige til et par dage uden håndværkere ;0)
      God påske til jer begge.

      Slet
    3. Søde Pia. .... Jeg har en dejlig kone... Og er da glad for mine to m2... Så har Kate sat sit præg på de øvrige 84 m2 :-)

      Slet
  3. Så koselig du har det! Elsker de gamle plansjene. Kjempefine!
    Ønsker deg en riktig god påske!

    Klem

    SvarSlet
  4. Hvor er jeg vild med herrehjørnet! Det er så skønt - og rigtigt lækre farver. Er vild med den støvede grønne farve, som lænestolen har, bjørneplanchen, retroradioen og den runde messinglampe. Hvad blev der mon af cowboylampen fra det tidligere hjørne? Skulle du have lyst at sælge den engang, kunne jeg måske godt være interesseret, hvis ikke det allerede er for sent ;)

    Kh. Mirjam

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Mirjam.
      Men cowboylampen er der skam stadig. Bare på væggen ved siden af vinduet, så den kom ikke med i billedet. Jeg Kal huske dig, hvis jeg er heldig og falde over endnu en cowboylampe, men denne her tror jeg sgu ikke han vil af ned, Ole;-))
      God Påske dernede/ deromme/derude!!!
      Knus

      Slet
  5. Fantastisk bjørne-hjørne, er supermisundelig på den lille bjørne-bandit. Meget inspirerende når man selv hedder Ursin (ursus=bjørn) til efternavn ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja du skulle da omgive dig med bjørne, med sådan et navn:-)
      Rigtig dejlig Påske;-)
      Kh. Kate

      Slet
  6. ♥ ooo, i love your home!! Many lovely / beautiful things! ♥

    SvarSlet
    Svar
    1. Thank you so much Riitta. And ditto:-)
      Happy Easter to you.
      Kate

      Slet
  7. Jeg er helt tosset med de grønne lænestole. Hvad er det for nogle/hvor har I dem fra?

    SvarSlet